Jeppe er uddannet Bygningskonstruktør fra KEA. Han varetager til dagligt funktioner som rådgiver indenfor nybyg samt renovering. En arbejdsuge byder blandt andet på opgaver med at registrere projekter, føre kvalitetskontrol og tilsyn. Derudover er Jeppe beskæftiget med at planlægge og effektuere krav fra bygherre og stå for at beskrive udbudsmateriale. Endelig varetager Jeppe også tekniske opgaver i form af at stå for 3D- og detailprojektering.
Jeppe motiveres af arbejdet med at skabe overblik og gennemsigtighed i projekter med byggeri. Jeppe sætter pris på muligheden for at sparre med ”in-house” fagspecialister og ligeledes gode kollegaer. I det daglige nyder Jeppe godt af at kunne trække på erfaring med at udarbejde komplekst beskrivelses- og udbudsmateriale på større byggesager i boligsektoren. Igennem årene har Jeppe opnået viden om håndtering af detailprojektering og udformning af specielle bygningsdele. Siden færdiggørelsen af sin uddannelse har Jeppe fået både praktisk og projekteringsmæssig erfaring fra byggesager i etagebolig-, logistik- og hospitalsbranchen.
Jeppes primære hobby er ombygning og modificering af ældre motorcykler og sidevogne fra 1970’erne og 1980’erne - gerne kombineret med værkstedshygge i selskab med venner og familie. Senest har Jeppe måtte investere i en fabriksny maskine for at blive i stand til at kunne starte i al slags vind og vejr.